Fusion Movement

 

Ortopædiske indlæg

Ortopædiske indlæg er et redskab til at styre kroppens bevægelser. Man kan ved indlæg begrænse bevægelsesudslaget og farten i en bevægelse. Belastningen på led og muskler kan herved reduceres. Indlæg kan sjældent stå alene og bliver derfor ofte fulgt op af en træningsplan, styrketræning, ledfrigørelse, udspænding af muskler eller led osv.

Der findes mange typer indlæg. Forskning på effekten af indlæg er primært lavet på såkaldte semiregide indlæg. Det vil sige medium hårde indlæg, der dog tillader en vis bevægelse i foden. Begge de indlæg, vi tilbyder, er semiregide indlæg:

1. Et 100 % individuelt tilpasset indlæg, der er støbt og slebet til din fod.

2. Et delvist præfabrikeret indlæg, der tilpasses til din fod via valg af form og slibning.
 
60-70 % af en normal befolkning kan oftest afhjælpe deres symptomer via indlægstype 2, da denne tilbyder det basale i forhold til at støtte foden. Den øvrige del har ofte meget forskellig højre og venstre fod eller meget særpræget fodopbygning (ex. højsvang, sammenfalden forfod osv.). Ved denne gruppe opnås de bedste resultater ved at lave et 100 % tilpasset indlæg.

 

 


 Min adresse

Vingaardsgade 9 - 4. Sal - 9000 Aalborg

 Kontakt mig Tlf. + 45 29 92 89 34  Email adresse jacobiversen@mail.dk  facebook - Lad os holde kontakten  
Designet af: Reklamebureau Ultimate Web, Aalborg